Mazda3 får 5 stjerner

Oprettet: 23. maj 2019


Mazda3 får 5 stjerner af EuroNCAP

Den nye Mazda3 har netop opnået de maksimale 5 stjerner i den seneste række af crashtests foretaget af organisationen Euro NCAP. Mazda3 er dermed den anden Mazda, der opnår de eftertragtede 5 stjerner, efter at kravene blev skærpet betragteligt i 2018. Den først var Mazda6 i 2018.

Fremragende beskyttelse af passagerer

I crashtesten imponerer Mazda3 med en fremragende beskyttelse af både voksne passagerer (98 %) og børn (87 %) i bilen og opnår også imponerende resultater hvad angår beskyttelsen af bløde trafikanter (81 %) og sikkerhedssystemer (73 %).

Aktive sikkerhedssystemer er standardudstyr

Udover de klassiske crashtest-discipliner, hvor Euro NCAP vurderer bilens evne til at beskytte passagerne under en kollision, har omfanget af sikkerhedssystemer og deres funktion stor betydning for, om en bil kan opnå de maksimale 5 stjerner. Et stort udvalg af aktive sikkerhedssystemer er standardudstyr i samtilige varianter af den nye Mazda3, herunder blandet andet:

  • Adaptiv fartpilot
  • Nødbremse med fodgængerregistrering
  • Vejbaneassistent
  • Skiltegenkendelse
  • Blindvinkelalarm

Den nye Mazda3 blev introduceret som 5-dørs hatchback i marts 2019 og kan fra juni også fås som 4-dørs sedan. Resultatet af crashtesten gælder iøvrigt begge karrosserivarianter.